Udstiller i Galleri Thune – Janne Egstrøm, guldsmed

.

.

Galleri Thune, Østergade 46, i Rudkøbing

(ved SuperBrugsen’s torv)

Kreative smykker kunstner og guldsmed Janne Egstrøm udstiller fra den 1. juni til 30. september

Mit navn er Janne Egstrøm, og jeg har arbejdet med smykker i alle kategorier siden 1990’erne.

Jeg er kreativ smykke kunstner og guldsmed dvs. at jeg arbejder i alle materialer indenfor ædle metaller og ædle stene, samt perler…. Jeg ser ingen begrænsninger i at sætte det sammen med andre smykkematerialer, som ibenholt, horn, hestehår, skind og glas.

Det giver stof til inspirationen og historien vil altid være i centrum…

I De Gyldne Gemakker har jeg mit værksted og min butik i den gamle fodermesterbolig nær Tranekær Slot og Medicinhaverne.

Jeg er specialist i re-design af smykker – at give nyt liv og ny form til arvestykker og gemte skatte i guld og sølv. Hvert stykke fortæller sin egen historie, og jeg tager altid udgangspunkt i det unikke og personlige, som smykket repræsenterer for den, der bærer det.

Mit arbejde er funderet i bæredygtighed og etisk ansvarlighed. Jeg benytter Fairtrade-materialer, konfliktfri diamanter og sikrer, at alt halvfabrikata er fremstillet med omtanke for mennesker og miljø… 

I sommermånederne udstiller jeg mine værker hos Galleri Thune på Langeland – en levende platform for kunst og kunsthåndværk. Her kan du opleve mine smykker side om side med andre langelandske kunstnere og kan ses hele juli, august og september.

Selvom jeg ikke vil være fysisk til stede til dagligt, er min sjæl og fortælling vævet ind i hvert eneste smykke. Og du er hjertelig velkommen til at besøge mig i Tranekær, hvor De Gyldne Gemakker står åbent for nysgerrige og smykkeelskende gæster…

Der kan dog aftales fysisk møde i Østergade lørdage i juli og august, hvor jeg gerne kommer og fortæller om mine tanker med kunstværket.

Ved ferniseringen lørdag den 5. juli , vil jeg også være tilstede…

Glæder mig til en magisk sommer i smykkernes tegn.

Scroll to Top